20990562

Jeg har lært at styre tankemyldret.
"Jeg har tit brugt unødig energi på tanker, der bare kørte i ring. Tanker om ting, jeg alligevel
ikke kunne ændre, eller tanker som jeg bare ikke havde lyst til at bruge energi på.
For mig har Vestcoach og Anna Marie været en stor hjælp til at lære at parkere de unyttige tanker.
I virkeligheden skulle der bare en enkelt lille tankeøvelse til. En lille øvelse som har gjort en stor forskel for mig og lært mig at styre tankemylderet".
Sara Jørgensen, leder i offentlig regi


3 samtaler gjorde en meget stor forskel.

"Anna Marie er yderst professionel. Hun spotter lynhurtigt, hvor der skal sættes ind og ydes en indsats. Med samtaler og små opgaver, kommer man hurtigt igang med at arbejde godt og konstruktivt med sig selv.
Jeg vil klart anbefale Anna Marie, Vestcoach."
Helle Toft


"Stress og andre udfordringer"

"Med humor og skarphed fra Anna Marie får jeg utallige aha-oplevelser. Det giver et indblik i min situation og hjælper mig videre."
Niels Pedersen, EG A/S


"Jeg oplever ægte glæde ved livet".
- Jeg har lært mine stresssymptomer at kende og fundet ud af, hvad der gir mig stress.
- Nu kan jeg bedre håndtere mine udfordringer.
- Jeg tænker mere PÅ DET JEG KAN ÆNDRE, frem for det jeg IKKE  kan ændre.
Jeg vil gerne anbefale Anna Marie som stresscoach.
Jette Christensen, pædagog


"Overblik og gode værktøjer".
"Mit coachforløb hos Anna Marie Stærkær har været meget positivt og givende.I en afslappet, varm og hjemlig atmosfære har samtalerne været med til at afklare og systematisere forskellige problemstillinger og ikke mindst åbne op for nye værktøjer til håndtering af de forskellige udfordringer og opgaver hverdagen byder på; – alt sammen med et anerkendende, positivt og fremadrettet perspektiv på både ressourcer, kompetencer og potentialer.
Anna Marie er dygtig til at lytte og hun stiller relevante spørgsmål, der kræver refleksion. Hendes måde med at skabe synlig struktur og overblik på gennem plancher vedr. min dagligdag var med til at gøre mit fokus konkret og konstruktivt.
I en hverdag fyldt med mange forskellige prioriteringer, opgaver og udfordringer har mit  coachforløb hos Anna Marie været løsningsorienteret, givet et større overblik og vil forhåbentligt på sigt være med til at modvirke stressende faktorer.
Alle burde forkæle sig selv med et coachforløb – uanset om man er stressramt eller blot ønsker en supervision med friske øjne på ens hverdag – så vil et coachforløb kunne give én et eftersyn vedr. sit fokus i hverdagen, på arbejdet, i sine prioriteringer og sine mål.
Jeg vil varmt anbefale at benytte Anna Marie Stærkær som personlig coach og som coach i arbejdslivet".
Lisbeth Lunde Lauridsen, leder Kaj Munks Præstegård


"Anna Marie arbejder efter mine behov".
Jeg fik set problematikken, mig selv og situationen udefra. Fik værktøjer til at håndtere stress samt øget opmærksomhed på de situationer, der kan resultere i stress. Det har været en stor lettelse / øjenåbner.
Har indset at det er umuligt at have de høje krav til mig selv (som jeg selv har stillet).
Jeg synes, Anna Marie arbejder efter mine behov. Vi taler om det, jeg gerne vil tale om og er ikke ”låst fast” af en dagsorden. Vi finder frem til noget af det, der kan være årsag til problemet.
Jeg vil gerne anbefale et coachforløb hos Anna Marie".
Eva Bækkegaard, JKS


"Skepsis blæst væk efter få minutter".

"Jeg måtte efter at have haft det skidt over en længere periode bøje mig og erkende at jeg havde fået stress. Først tænkte jeg at det gik over af sig selv, men opdagede hurtigt at jeg havde brug for hjælp for at komme videre. Jeg tog kontakt til Anna Marie med en del skepsis, men den var blæst væk efter ganske få minutters samtale. For det første mødte jeg en utrolig smilende og tillidsvækkende person som virkelig forstod at sætte ord på de ting, som gjorde at stressen var opstået. Derefter fik hun mig ved hjælp af spørgsmål til at se mange af problemstillingerne i et nyt perspektiv, og pludselig havde jeg nogle redskaber at arbejde med. Overskuddet og humøret er langsomt vendt tilbage, og jeg er klar til at starte på arbejde igen. Jeg vil varmt anbefale Anna Marie til alle der er i en lignende situation, hun forstår virkelig at få folk til at åbne sig på en behagelig måde hvor man selv bestemmer tempoet, og hvor meget man ønsker at tale om".
Peter Larsen 


"Mere mod og overskud til at arbejde med mine udfordringer".
"Diagnosen var klar - stress. Men hvad så? Hvad gør man ved det? Med en vis nervøsitet kontaktede jeg Anna Marie, og det viste sig at være meget positivt. Gennem coachforløbet fik jeg luft og blev mødt med forståelse og smil. Jeg blev gennem Anna Maries mange spørgsmål opmærksom på ting, jeg kan ændre i hverdagen og nye måder at tænke på. Jeg har nu fået mere mod og overskud til at arbejde med mine udfordringer. Derved er mit humør og overblik langsomt vendt tilbage, og jeg kan bedre tackle de situationer, der tidligere stressede mig i min hverdag". 
Pernille  

Læs også om at få et større udbytte af MUS

Vil du have større udbytte af dine medarbejdersamtaler?

Læs også om individuel stressrådgivning

Stress er ingen sygdom, men stress er en alvorlig belastning for og kan få meget alvorlige konsekvenser.