|
|
Mit firma bevilligede 6 coachsessions a 1½ - 2 timer hos Anna Marie Stærkær, Vestcoach. Både fagligt og personligt har udbyttet oversteget mine forventninger. Gennem personlig udvikling har jeg opnået større ro og velvære, idet jeg har opnået bedre balance både i mit arbejds- og privatliv. Jeg har fået redskaber, der gør det lettere at vende problemer til attraktive udfordringer. Jeg vurderer nu konditoner og konsekvenser, hvilket resulterer i en bedre prioritering af udfordringerne. Jeg kan varmt anbefale et coachforløb. Det er en stor hjælp uanset, hvor man står i livet. Coachingen foregår i en dejlig personligt og hjemlig atmosfære. Lone Béfay Thune, EG A/S Læs mere om coaching her
Kontakt Vestcoach v/Anna Marie Stærkær tlf. 2099 0562 og indhent yderligere information.
|
|
Diagnosen var klar - stress. Men hvad så? Hvad gør man ved det? Med en vis nervøsitet kontaktede jeg Anna Marie, og det viste sig at være meget positivt. Gennem coachingforløbet fik jeg luft og blev mødt med forståelse og smil. Jeg blev gennem Anna Maries mange spørgsmål opmærksom på ting, jeg kan ændre i hverdagen og nye måder at tænke på. Jeg har nu fået mere mod og overskud til at arbejde med mine udfordringer. Derved er mit humør og overblik langsomt vendt tilbage, og jeg kan bedre tackle de situationer, der tidligere stressede mig i min hverdag. Pernille
|
|
Coaching hos Anna Marie Stærkær har påvirket min tankegang i hverdagen. Nu tænker jeg ressourcer, anerkendelse og løsninger. Mette, leder i Ringkøbing-Skjern Kommune
|
|
Der kan være mange gode grunde til at opsøge en coach, for mig var det fordi jeg i en periode havde svært ved at få styr på flere problemstillinger. Jeg havde svært ved at se lyset, fordi opgaver og udfordringer stod i kø - det var svært at prioritere, fordi livsoverskuddet stod på lavt blus. For mig var det hverken stress, udbrændthed eller endnu værre en depression - det var blot en del af livet og det at leve et aktivt liv. Frem for at bruge flere måneder på at argumentere med mig selv og trække frustrationerne i langdrag, var det oplagt at kontakte Anna Marie for at få en professionel hjælpende hånd til at guide mig igennem. Med plancher og farvetusser i hånden, kom problemerne frem og fordi tiden var struktureret og styret, blev jeg på en god måde tvunget til at være konkret og konstruktiv omkring problemerne og løsningerne til dem. Coach forløbet hos Anna Marie har for mig været en stor hjælp, da jeg i situationen havde brug for en professionel person med viden og indsigt, ikke en kollega, kæreste eller ven. Plancherne hænger stadig på mit kontor, og der er da også blevet tilføjet et par nye ting, men primært hænger de der, fordi de minder mig om, hvor mit fokus skal være, og hvilke prioriteter jeg værdsætter højest og i hvilken rækkefølge. Dina Overgaard, leder.
|
|
|